november 28, 2021

Kendskab til hækklippere

Jeg har lige ødelagt min hækklipper, og har brug for en ny, men der er jo så mange forskellige på markedet – skal det være en elektrisk eller en på benzin, skal den være stor eller lille. Nogen gange er der bare så mange forskellige tilbud på alt muligt, så det er rigtig svært for en som mig, der ikke har kendskab til hækklippere, at vælge den rigtige. Jeg har da heldigvis ikke en stor have eller for den sags skyld en park, med en masse hæk der skal klippes. Nu sidder jeg så lige o g tænker på min kæreste med hus og sommerhus med hæk omkring, kors hvor må det være træls. Jeg hører også konstant, jeg skal klippe hæk – og når jeg så konfronterer ham med, at den har han da lige klippet, så siger han bare, jamen det er en pilehæk, og den vokser enormt meget, så den skal klippes flere gange om året. Ja, den er god med ham, kender godt typen, det er bare for at slippe for at lave alt det andet der hører med til at have hus og sommerhus. Min gamle hækklipper holdt nu rigtig længe, indtil jeg klippede ledningen over, ja, det kan jo så godt give mig stof til eftertanke, og så vælge en anden type end en el hækklipper. så er der Benzin hækklipperne tilbage, dem har jeg så aldrig prøvet før – og gad vide om der så skal blandes benzin som ved andre to takts motorer – så er jeg jo lige vidt.